Det gælder i forhandlingsteknik som i poker: Du kan bluffe dig til større gevinster. Tillad mig at uddybe. I pokerlingo er et "bluff," når man spiller bedre, end de kort, man har på hånden, umiddelbart tillader. Er man så selvsikker i sit bluff, at modstanderen tror på det, kan det være, at han trækker sig - også selvom hans kort i virkeligheden er bedst. Udtrykket "calling someone's bluff" betyder, at man gennemskuer, hvornår modstanderen bluffer og undlader at hoppe på den. På den måde taber modstanderen både penge og ansigt.
Hvis man er rigtig uheldig, kan man komme til at røbe sit eget bluff, for eksempel hvis man er nervøs og har et flakkende blik. Dette kaldes et "tell". Når først nogen har gennemskuet dit tell, kan de lynhurtigt også kalde dit bluff.
Gå efter en win-win Overført til forhandlingsteknik handler det om, at du aldrig må røbe, hvor langt du er villig til at gå ned - heller ikke bagefter! Du må aldrig, aldrig gå fra forhandlingsbordet med en hånende bemærkning om, hvordan du har trumfet igennem. Nøglen til gode forhandlingsoplevelser er, at begge parter går derfra med en følelse af win-win. Måske er du tilfreds med resultatet, måske er du endda ovenud lykkelig, fordi du har fået mere, end du overhovedet turde håbe på.
Hvis du er steget med 5000 kr., er det altså forbudt at sige til chefen: "Jeg ville have været tilfreds med 2000 kr." En sådan kommentar vender lynhurtigt en win-win til en win-loose, og din chef føler sig "snydt" for 3000 kr. Derfor: Gå altid fra en lønforhandling med en illusion om, at du har fået lige nøjagtigt nok - og aldrig for meget!